Abeblomst 'Magic Yellow Flame'

Mimulus x hybrida F1 'Magic Yellow Flame'

Abeblomsten 'Magic Yellow Flame' er en iøjnefaldende blomst til bede og krukker. Varm farvesammensætning i gult og orangerødt.

Trives i sol til halvskygge og bryder sig ikke om tør jord.

Type: Sommerblomster
Plantehøjde ca. (cm): 20-30
Indhold: Mange små frø
Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec
Forspires
Sås ude
Blomstrer

Lagerstatus: På lager

18,00 DKK
+

Detaljer

Detaljer

Man kan så abeblomst indendørs fra januar til april eller direkte på friland fra midt i april til maj. Frøproducenten anbefaler såning indendørs.

Frøene sås i let fugtig såjord, og frøene skal ikke dækkes. De trykkes blot let til jorden og sprinkles med en smule vand. En vandforstøver er god. Ideel temperatur er 18-20 grader. Såbakken dækkes med plast eller stilles i et minidrivhus. Det er vigtigt, at jordoverfladen ikke tørrer ud under spiringen.

Frøene vil normalt spire i løbet af 1-2 uger. Efter spiring sænkes temperaturen til 16-18 grader. Det er vigtigt, at planterne stilles lyst for ikke at blive ranglede. Eventuelt kan man supplere med vækstlys.

Når planterne kan håndteres, prikles de ud i potter med god pottejord. Det er vigtigt, at jorden konstant holdes fugtig, da abeblomst ikke tåler udtørring. Dog må jordoverfladen gerne tørre en smule.

Efter omplantning er ideel temperatur 10-15 grader. Højere temperatur vil resultere i kraftig vækst.

Midt i maj kan planterne afklimatiseres og plantes ud.

Abeblomst er egentlig flerårig, men er ikke særlig vinterstabil. Derfor kan det betale sig at dyrke den som etårig.

I tørre somre er blomstringen kortvarig. Derfor er det vigtigt at vande abeblomst, hvis der er tørt. Den sætter pris på sol-halvskygge og fugtig jord - og kvitterer så med blomstring frem til omkring september.

Yderligere info

Yderligere info

Type Sommerblomster
Art dansk Abeblomst
Art latin Mimulus x hybrida
Navn latin Mimulus x hybrida F1 'Magic Yellow Flame'
Indhold Mange små frø
Blomsterfarve Gule, Orange, Røde
Plantehøjde ca. (cm) 20-30
Planteafstand (cm) 20-25
Lyskrav Fuld sol, Delvis skygge
Hårdførhed Middel hårdfør
Forspires Januar, Februar, Marts, April
Sås ude April, Maj
Blomstrer Juni, Juli, August, September
Advarsler Frø til såning kan være overfladebehandlede eller giftige og må aldrig indtages eller anvendes til andet end såning.

Florama anvender cookies

Cookies er nødvendige for, at webshoppen fx kan huske dine produktvalg og fungere med login og indkøbskurv.

Vi anvender også cookies til trafikmåling og til information om, hvordan du bruger hjemmesiden, så vi kan optimere brugeroplevelsen for både dig og andre.

Når du klikker Accepter, godkender du vores brug af cookies, og meddelelsen forsvinder.

Acceptér