Florama.dk har lukket for denne sæson. Se forsiden.

Ærteblomst dværg 'Cupid mixed'

Lathyrus odoratus 'Cupid mixed'

'Cupid Mixed' er en herlig blanding af dværgærteblomster, der dufter lige så skønt, som de ser ud. 'Cupid Mixed' er meget velegnet til ampler, 'hanging baskets' eller direkte i beddet. Jo flere blomster du klipper af, jo mere blomstrer planterne.

Type: Sommerblomster
Plantehøjde ca. (cm): 40-50
Indhold: Ca. 12 frø
Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec
Forspires
Sås ude
Blomstrer

Lagerstatus: Ikke på lager

Pris: 18,00 DKK

Special Price 7,20 DKK

Detaljer

Detaljer

Latyrus eller ærteblomster, som de ofte kaldes på dansk, er klatrende planter, som normalt skal have noget at gro op ad. Det gælder dog ikke gor denne dværgsort, der er god i krukker, ampler eller direkte plantet i bedet. 'Cupid Mixed' vil hænge smukt ned fra en krukke eller ampel, eller fungere som en slags bundække i beddet.

Som mange andre ærteblomster blomstrer denne type flittigt i flere måneder. Det fremmer blomstringen, hvis du fjerner de visne blomster, så planten ikke får mulighed for at danne frø. Den bedste metode til at sikre en lang blomstringsperiode er at plukke mange af de skønne blomster og lave smukke duftende buketter i løbet af sommeren. Hvis du ikke nænner at klippe af planten, så sørg altid for, at planten ikke får lov til at danne bælge og frø.

 

Såning af ærteblomst

Det er bedst at forspire ærteblomster indendørs i marts-april. Det giver det bedste resultat og de kraftigste planter. Det er også muligt at så ærteblomsterne på friland i april-maj, men så skal du forvente en senere blomstring og kortere blomstringsperiode.

Frøene har en ret hård frøskal, og det fremmer spiringen, hvis du lægger frøene i lunkent vand natten over inden såning. Så frøene i ca. 1 cm. dybde i fugtig såjord. Så gerne to frø i hver potte, så er der dobbelt så stor chance for en plante i hver potte. Ofte spirer begge frø, men det gør ikke noget, så lader du dem bare stå sammen. Ærteblomster vil gerne have dybe potter.

Når de små planter har dannet 2-3 bladpar, nipper du toppen af. Så forgrener planterne sig og bliver mere buskede og kraftige. Sørg for, at planterne får mest muligt lys, ellers bliver de ranglede og blege.

For at undgå jordtræthed er det nødvendigt at skifte placering af ærteblomster hvert eller hvert andet år. Hvis du foretrækker at have planterne samme sted hvert år, så kan du i stedet skifte jorden ud i et spadestiks dybde. Du kan blot bytte jorden ud med noget fra et andet sted i haven, hvor du ikke har haft ærteblomster i nogle år. Det vil være fint at forbedre jorden med en god kompost.

Hvis du vander ærteblomsterne løbende og gøder 2-3 gange i løbet af sæsonen, så kvitterer de med endnu flere smukke og duftende blomster. 

Yderligere info

Yderligere info

Type Sommerblomster
Art dansk Ærteblomst
Art latin Lathyrus odoratus
Navn latin Lathyrus odoratus 'Cupid mixed'
Indhold Ca. 12 frø
Blomsterfarve Blandede
Bladfarve Grøn
Plantehøjde ca. (cm) 40-50
Planteafstand (cm) 15-20
Lyskrav Fuld sol
Hårdførhed Fuldt hårdfør
Forspires Februar, Marts, April
Sås ude April, Maj
Blomstrer Juli, August, September
Advarsler Frø til såning kan være overfladebehandlede eller giftige og må aldrig indtages eller anvendes til andet end såning., Planter, plantedele og frø er eller kan være giftige og må aldrig indtages.

Florama anvender cookies

Cookies er nødvendige for, at webshoppen fx kan huske dine produktvalg og fungere med login og indkøbskurv.

Vi anvender også cookies til trafikmåling og til information om, hvordan du bruger hjemmesiden, så vi kan optimere brugeroplevelsen for både dig og andre.

Når du klikker Accepter, godkender du vores brug af cookies, og meddelelsen forsvinder.

Acceptér