Erantis - Eranthis hyemalis

Eranthis hyemalis

Erantis er den velkendte flerårige forårsbebuder, der blomstrer så skønt og gult allerede fra det meget tidlige forår. Ofter titter erantis frem gennem sneen, og den er helt uundværlig, hvis du sætter pris på de tidlige forårsblomster.

Type: Flerårige
Plantehøjde ca. (cm): 5-10
Indhold: Ca. 50 frø
Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec
Sås ude
Blomstrer

Lagerstatus: Ikke på lager

Pris: 12,00 DKK

Special Price 6,00 DKK

Detaljer

Detaljer

Erantis kan sås hele året - gerne om foråret, når frøene er friske. Det er let at så erantis, og det er langt billigere end at lægge erantisknolde, hvis du vil etablere et lille tæppe af de skønne erantis. Men det kræver lidt mere tålmodighed, for der går fire år, fra frøene sås, til planterne blomstrer for første gang. I den mellemliggende periode skal man til gengæld intet gøre ud over at holde planterne fri for ukrudt i foråret.

Det første år vil kimplanterne spire frem, så snart det bliver lidt mildt i vejret. Pas på, at du ikke kommer til at luge dem væk!

Andet år dukker de rigtige små erantisblade op – de ligner miniudgaver af de ’voksne’ planters blade.

Tredje år er bladene lige så store som på de blomstrende erantis ..... men de er altså endnu kun blade. Hvis man graver knolden op, kan man se at den er veludviklet og at der nu snart er samlet energi nok til blomstring.

Fjerde  år får du dit eget erantistæppe. Og hver eneste erantis vil efter blomstring sætte frø og dermed bidrage til tæppets fortsatte udbredelse.

Når først erantis har etableret sig, dækker de jorden ret effektivt fra det tidlige forår til sidst i maj.

Blomsterne åbner sig, når solen skinner.

Yderligere info

Yderligere info

Type Flerårige
Art dansk Erantis
Art latin Eranthis
Navn latin Eranthis hyemalis
Indhold Ca. 50 frø
Blomsterfarve Gule
Bladfarve Grøn
Plantehøjde ca. (cm) 5-10
Lyskrav Fuld sol, Delvis skygge
Hårdførhed Fuldt hårdfør
Sås ude Marts, April, Maj, Juni, Juli, August, September, Oktober, November
Blomstrer Januar, Februar, Marts
Advarsler Frø til såning kan være overfladebehandlede eller giftige og må aldrig indtages eller anvendes til andet end såning., Planter, plantedele og frø er eller kan være giftige og må aldrig indtages.

Florama anvender cookies

Cookies er nødvendige for, at webshoppen fx kan huske dine produktvalg og fungere med login og indkøbskurv.

Vi anvender også cookies til trafikmåling og til information om, hvordan du bruger hjemmesiden, så vi kan optimere brugeroplevelsen for både dig og andre.

Når du klikker Accepter, godkender du vores brug af cookies, og meddelelsen forsvinder.

Acceptér