Farvebælg, hvid

Baptisia australis 'Alba'

Farvebælg 'Alba' er en rigtig fin staude med hvide blomster, der kan minde om ærteblomster. Blomsterspirene minder om lupin, men har mere åbne blomster.

Planten trives bedst i fuld sol og i en let til sandet jord. Farvebælg er meget velegnet til afskæring.

Type: Stauder
Plantehøjde ca. (cm): 110-120
Indhold: 5 frø
Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec
Forspires
Sås ude
Blomstrer

Lagerstatus: På lager

Pris: 18,00 DKK

Special Price 9,00 DKK

+

Detaljer

Detaljer

Den hvide Farvebælg er ikke ret almindelig i danske haver, og det er synd, for der er tale om en rigtig god staude med smukke hvide blomsterspir. Hver enkelt blomst kan minde om ærteblomst.

Planten trives bedst i fuld sol på veldrænet let jord. Farvebælg tåler nogen tørke, og den bryder sig ikke om at stå fugtigt. Planten danner pælerod og skal derfor helst plantes på en blivende plads. Den bryder sig ikke om at blive flyttet.

Farvebælg har ret stærke stængler, men vil man være på den sikre side, er det en god idé at give den lidt støtte i form af et staudestativ eller anden opbinding.

 

Såning af farvebælg (Baptisia australis)

Det er bedst at koldså Farvebælg udenfor fra efterår til tidligt forår. Frøene behøver kulde for at spire.

Frøene sås direkte på voksestedet eller i potter eller krukker i fugtig, men ikke drivvåd såjord. Frøene dækkes let med såjord i en tykkelse, der svarer til frøenes.

Hvis frøene sås i krukker eller potter, er det vigtigt at holde øje med, at jordoverfladen ikke tører ud under spiringen. Dette gælder især hvis potterne stilles indenfor i et koldt drivhus eller lignende.

Det kan også lade sig gøre at så frøene i potter udendørs i løbet af foråret. Frøene skal så lægges i vand i 7-8 timer inden såning. Det blødgør den hårde frøskal. Ved tidlig såning udendørs skal frøene ikke lægges i vand.

Frøene vil spire uens over en længere periode, når det bliver lunt i foråret.

Hvis planterne står i potter, kan de plantes ud, når planterne har dannet et godt rodnet.

Som mange stauder blomstrer Farvebælg først året efter frøsåning.

Frøene er ret dyre i indkøb, så der er kun 5 frø i posen.

Yderligere info

Yderligere info

Type Stauder
Art dansk Farvebælg
Art latin Baptisia australis
Navn latin Baptisia australis 'Alba'
Indhold 5 frø
Blomsterfarve Hvide
Bladfarve Grøn
Plantehøjde ca. (cm) 110-120
Planteafstand (cm) 140-150
Lyskrav Fuld sol
Hårdførhed Fuldt hårdfør
Forspires Marts, April
Sås ude Januar, Februar, Marts, September, Oktober, November, December
Blomstrer Maj, Juni
Advarsler Frø til såning kan være overfladebehandlede eller giftige og må aldrig indtages eller anvendes til andet end såning., Planter, plantedele og frø er eller kan være giftige og må aldrig indtages.

Florama anvender cookies

Cookies er nødvendige for, at webshoppen fx kan huske dine produktvalg og fungere med login og indkøbskurv.

Vi anvender også cookies til trafikmåling og til information om, hvordan du bruger hjemmesiden, så vi kan optimere brugeroplevelsen for både dig og andre.

Når du klikker Accepter, godkender du vores brug af cookies, og meddelelsen forsvinder.

Acceptér