Klatreløvemund, blå

Asarina scandens

Klatreløvemund er en elegant slyngplante med smukke blåviolette trompetformede blomster. Den blomstrer rigt fra først på sommeren til langt ud på efteråret - ofte til frosten sætter ind.

Klatreløvemund kan dyrkes i bed og krukke i fuld sol, og den skal have noget at slynge sig op ad, fx staudestativ, bambuspinde, espalier, pergola eller lignende. Planten kan også anvendes som hængende fra ampel eller altankasse.

Type: Sommerblomster
Plantehøjde ca. (cm): 150-200
Indhold: Min. 25 frø
Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec
Forspires
Sås ude
Blomstrer

Lagerstatus: På lager

Pris: 14,00 DKK

Special Price 5,60 DKK

+

Detaljer

Detaljer

Såning af klatreløvemund

Frø til klatreløvemund (Asarina scandens) sås bedst indendørs fra februar til midt i april. Frøene sås i fugtig så- og priklejord og dækkes tyndt med såjord eller Vermiculite.

Såbakken dækkes med klar plast eller stilles i et minidrivhus. Bakken stilles lyst ved 20-24 grader. Det er vigtigt, at jorden ikke tørrer ud under spiringen.

Frøene vil normalt spire efter 2-3 uger, men det kan tage lidt længere tid. Straks efter spiring fjernes overdækningen.

Når de små planter kan håndteres, prikles de enkeltvis om til små potter, der stilles lyst og lidt køligere.

Planterne skal ret hurtigt have en pind at slynge sig op ad.

Når planterne har dannet et godt rodnet, kan de eventuelt plantes om til større potte eller krukke. Planterne skal afklimatiseres over et par uger, og når der ikke længere er risiko for frost kan de plantes ud på en beskyttet plads i fuld sol. Klatreløvemund trives også fint i drivhus eller orangeri.

Klatreløbemund er egentlig flerårig, men tåler ikke frost. Hvis det er muligt, kan du forsøge at overvintre den lyst og frostfrit. Planten skal så sættes ind i løbet af efteråret, inden frosten sætter ind. I løbet af overvintringen skal planten have en smule vand.

Yderligere info

Yderligere info

Type Sommerblomster
Art dansk Klatreløvemund
Art latin Asarina scandens
Navn latin Asarina scandens
Indhold Min. 25 frø
Blomsterfarve Blå, Violette
Bladfarve Grøn
Plantehøjde ca. (cm) 150-200
Lyskrav Fuld sol
Hårdførhed Fuldt hårdfør
Forspires Februar, Marts, April
Sås ude April
Blomstrer Juni, Juli, August, September, Oktober
Advarsler Frø til såning kan være overfladebehandlede eller giftige og må aldrig indtages eller anvendes til andet end såning., Planter, plantedele og frø er eller kan være giftige og må aldrig indtages.

Florama anvender cookies

Cookies er nødvendige for, at webshoppen fx kan huske dine produktvalg og fungere med login og indkøbskurv.

Vi anvender også cookies til trafikmåling og til information om, hvordan du bruger hjemmesiden, så vi kan optimere brugeroplevelsen for både dig og andre.

Når du klikker Accepter, godkender du vores brug af cookies, og meddelelsen forsvinder.

Acceptér