Månestråle

Kirengeshoma palmata

Månestråle er en særpræget og attraktiv staude, der er hjemmehørende i Japan. Fra sidst i august til ind i oktober blomstrer den med fine gule voksagtige blomster.

Månestråle trives bedst i let til vandrende skygge. Planten er i familie med hortensia, og i hjemlandet vokser den i bjergskove sammen med bregner og græsser.

En rigtig fin, men ikke særligt udbredt staude i danske haver. 

Type: Stauder
Plantehøjde ca. (cm): 80-100
Indhold: Ca. 12 frø
Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec
Sås ude
Blomstrer

Lagerstatus: På lager

22,00 DKK
+

Detaljer

Detaljer

Den engelske botaniker Graham Stuart Thomas udtalte om månestråle: 'There is nothing like it, a unique plant of great beauty'.

Månestråle er let at have med at gøre. Det er vigtigt, at den står i let fugtig surbundsjord og at den ikke får direkte sol. Månestråle trives fint sammen med rhododendron, azalea, amemone, hosta, bregner mv.

Afhængigt af vækstbetingelserne bliver planten op til en meter høj - ofte lidt lavere.

Månestråle udvikler sig smukkest, hvis den får god plads, plantes solitært og står i læ. Den bliver op til en meter bred.

 

Såning af månestråle

Månestråle sås ude fra oktober til marts. Det er ikke en fordel at forkultivere indendørs. Man kan så direkte på voksepladsen, men der er mere kontrol med frøene, hvis de sås i potter eller en såbakke.

Frøene sås i let fugtig så- og priklemuld, der gerne må være tilsat Perlite. Frøene dækkes tyndt med såjord. Såningen stilles beskyttet fx under en busk. Inden vinteren kan såningen dækkes med lidt blade eller gran. Det vil også være fint at placere såpotterne i et koldt drivhus.

Det er vigtigt, at jorden ikke tører ud under spiringen. I drivhus kan det være en fordel at dække potterne med klar plast eller lignende for at holde på fugtigheden. Så snart frøene spirer, skal overdækningen fjernes.

Frøene vil begynde at spire, når det bliver lunt i foråret. Det er normalt, at frøene spirer uens over en periode.

Hvis du ønsker at så frøene indendørs, så skal skal såbakken med de sående frø have 3-4 uger i køleskabet ved 4-5 grader, inden bakken stilles lyst ved 15-18 grader.

Når planterne kan håndteres, prikles de om enkeltvis i potter.

Månestråle kan afklimatiseres og plantes ud på voksepladsen, når der ikke længere er risiko for frost.

Yderligere info

Yderligere info

Type Stauder
Art dansk Månestråle
Art latin Kirengeshoma palmata
Navn latin Kirengeshoma palmata
Indhold Ca. 12 frø
Blomsterfarve Gule
Bladfarve Grøn
Plantehøjde ca. (cm) 80-100
Planteafstand (cm) 100
Lyskrav Delvis skygge
Hårdførhed Fuldt hårdfør
Sås ude Januar, Februar, Marts, Oktober, November, December
Blomstrer August, September, Oktober
Awards RHS AGM
Advarsler Frø til såning kan være overfladebehandlede eller giftige og må aldrig indtages eller anvendes til andet end såning., Planter, plantedele og frø er eller kan være giftige og må aldrig indtages.

Florama anvender cookies

Cookies er nødvendige for, at webshoppen fx kan huske dine produktvalg og fungere med login og indkøbskurv.

Vi anvender også cookies til trafikmåling og til information om, hvordan du bruger hjemmesiden, så vi kan optimere brugeroplevelsen for både dig og andre.

Når du klikker Accepter, godkender du vores brug af cookies, og meddelelsen forsvinder.

Acceptér